torsdag, oktober 19, 2017

The Poetry Reading

What is a poetry reading, how does the performed poem differ from the poem published on the page, and first and foremost: how do we read it? This article understands the poetry reading as an independent form of expression, which neither ranks above nor below the written poem, but can be placed alongside it. Contrary to the printed poem, the audience often only has access to the performed poem once – while it is being performed – and is subsequently forced to rely on the memory of the specific reading and situation. Similarly, the body, the voice, the place, the time – and, in the case of recorded readings, also the remediation – are vital to how the poetry reading creates meaning. The article methodologically investigates: How do we approach the poetry reading from an analytical and a theoretical perspective, and includes readings of three poetry readings by Vanessa Place, Pia Juul and Jacques Roubaud.
I just published this article in SoundEffects 1/2017. 

fredag, oktober 13, 2017

Fra Forfatterskolens side på Facebook:

Kulturministeriet indledte i foråret en analyse af det kunstneriske uddannelsesområdes fremtidige organisering. Konklusionen på analysen kan nu anes, og det er tilsyneladende ret vidtgående forslag, der er i spil. Sådan har jeg i hvert fald fået det fremlagt af en journalist fra Politiken i dag.
Når den endelige rapport foreligger på mandag d. 16. oktober, vil kulturministeren tilsyneladende skulle tage stilling til en anbefaling om ikke at bibeholde den nuværende organisering af kunstskolerne. Det kan komme til at handle om en nedlæggelse eller omlæggelse af flere videregående kunstneriske uddannelser.

Det drejer sig om disse skoler: Det Kgl. Danske Kunstakademi Billedkunstskolerne, Det Kongelige Danske Musik Konservatorium, Syddansk Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Rytmiske Musikkonservatorium, Den danske Scenekunstskole, Den Danske Filmskole, Forfatterskolen, Det Fynske Kunstakademi og Det Jyske Kunstakademi.
To fremtidsscenarier for det kunstneriske uddannelsesområde tegner sig: Den ene er «To multifaglige institutioner», nemlig en institution i København/Sjælland (ca. 975 studerende) og en institution i Jylland/Fyn (ca. 845 studerende). Den anden model, «En national institution», foreslår tilsyneladende en landsdækkende institution (ca. 1820 studerende) bestående af de nævnte kunstskoler.
Jeg har svaret journalisten fra Politiken følgende på spørgsmålet om Forfatterskolens holdning til forslaget (som vi naturligvis stadig kun kan forholde os hypotetisk til):
"Jeg er skeptisk. Jeg frygter, at en stor institution, som der lægges op til her, ville blive domineret af de store uddannelsers faglige hensyn.

Forfatterskolen har rod i de danske forfattermiljøer, i den nutidige danske litteratur og i litteraturen som kulturarv, og det medfører nogle fagspecifikke hensyn, som nogle gange går uden om det kulturministerielle felt. F.eks. har vi en interesse i formidling af litteratur og litterær talentudvikling, som den foregår på danske skoler og gymnasier og på universitetet. Vi har også en interesse i international litteratur, både igennem møder med udenlandske forfatterskoler og f.eks. invitationer til udenlandske forfattere. De to ting ville vi hellere bruge midler og energi på.
Vi har et glimrende samarbejde med de andre kunstneriske uddannelser, som vi gerne vil fortsætte, men at styrke selve sektoren som et samlet hele, det peger meget indad, synes jeg, og vi er altså mere interesseret i litteraturen som den faktisk findes ude i verden, både i Danmark og internationalt.
Jeg synes, analysen virker upartisk og fair, så vidt som jeg kender den, men jeg kunne godt ønske mig, at den gjorde mere ud af at skelne imellem, hvad der egentlig handler om kunstnerisk videreudvikling og hvad der faktisk er økonomiske, bevillingsmæssige hensyn."
Nu må vi så se, hvor meget der kommer med i avisen. Artiklen om analysen skulle blive bragt i Politiken på mandag.

Vh Jeppe Brixvold

Lyttehaven

- her -

onsdag, oktober 04, 2017

Udkommer i dag!

Fakta om bogen
Titel: Historien om Daniil Kharms
Forfatter: Martin Glaz Serup
Illustrator: Mette Marcussen
Sider: 32
Omslag: Indbundet
Forlag: Jensen & Dalgaard

lørdag, september 16, 2017

...det er med vennene mine som det er med mitt ekteskap, jeg vet hva som er i veien, men jeg kan ikke gjøre noe med det, muligens bare skrive det ned og bevare mysteriet for ettertiden.
 - Sigmund Doksum i det nye nummer af The Copenhagen Review

torsdag, september 07, 2017

New chapbook

Reading Places 
by Martin Glaz Serup
translation by Christopher Sand-Iversen
(No Press, 2017)
- order here -

tirsdag, september 05, 2017

I forbindelse med poesifestivalen Reverse, der løb af stablen i weekenden i København, var jeg bl.a. i et panel med Kristin Vego (fra Vagant) og Hanna Stjernfeldt (fra Tydningen) og tale om den skandinaviske eller nordiske tidsskriftssituation - selvfølgelig kom vi også til at tale om det danske tidsskrift Kritik, der lukkede for et år siden. Passende nok var overskriften for årets festival Don't Mourn - Organize! Som faktisk var noget en af Kritiks to redaktører, Elisabeth Friis, skrev på sin Facebookvæg, da Kritik blev lukket. Jeg har også skrevet om det i Standart - og jo altså sidste år, på Kornkammer.

Cut-up

Med en cut-up teknik tager man en tidligere tekst og klipper den i stykker, hvorefter man står med en række løsrevne ord, som kan danne en ny tekst. Teknikken er kendt fra Tristran Tzaras opskrift på et dadaistisk digt i sit Dadamanifest om det svage og bitre kærlighed fra 1920: ”For at lave et digt / tag en avis / tag en saks / vælg en artikel af / samme længde som du planlægger dit digt skal have / klip artiklen ud / klip dernæst hvert ord som udgør artiklen ud og put dem i en pose / ryst den forsigtigt / tag dernæst klippene op ét efter ét i den rækkefølge de faldt ud af posen / afskriv dem samvittighedsfuldt / digtet vil være ligesom dig / Og nu er De en uendeligt original forfatter med en herlig følsomhed selvom den ikke forstås af pøbelen.”  Med denne teknik bliver processen med at sammensætte ordene til et digt ikke længere underlagt digterens hensigt, ideer og kontrol, men frigøres ved hjælp af tilfældighed.